HVAD ER EN
IDRÆTSHØJSKOLE

SE VORES FILM

ET FÆLLESSKAB I BEVÆGELSE

DOWNLOAD BROCHURE

Undervisning
På idrætshøjskole sammensætter du selv dit skema med dine yndlingsfag inden for et bredt udvalg af idrætsfag og almene fag. Se fagene på hver skoles hjemmeside eller en samlet oversigt på midtersiderne.

Der er ingen lektier eller eksamen og ingen skarp opdeling mellem undervisning og fritid. Du møder engagerede undervisere, som brænder for deres fag.

Fritid
Weekender og fritid består af fælles aktiviteter, underholdning, ture, fest og hygge. Du bor på skolen – oftest på tomandsværelser – og finder gerne nogle af dine bedste venner på skolen, så der er altid noget at lave. I weekenden er der oftest ingen undervisning, men de fleste elever vælger at blive på højskolen på grund af det gode fællesskab.

Om eleverne

  • Gennemsnitsalderen er ca. 21-22 år – oftest ml. 18 og 25 år
  • For alle uanset fysisk og fagligt niveau
  • Eneste krav: du skal være 17½ år ved kursusstart
  • Fordelingen mellem drenge og piger er normalt 50/50
  • Ca. 10% internationale elever

Pris
Du betaler ca. 1.700 DKK om ugen.

Prisen inkluderer kost, logi, undervisning og aktiviteter. Der kan være tillæg afhængigt fag, studierejser, udstyr og værelsestype.

Dit ophold er statsstøttet med ca. to tredjedele. Du får altså meget mere for pengene end du selv betaler.

Varighed
Et ophold varer mellem 2-10 måneder, mest typisk er et forår- eller efterårsophold på 4-5 måneder.

Kost
Vi serverer god og varieret mad der passer til et fysisk aktivt niveau. Specialkost kan arrangeres. Kost er inkluderet i prisen.

Fremtid og afklaring
Et højskoleophold på mindst 16 uger giver adgang til kvote 2 ansøgning på universitetet, og giver dig større indsigt i dig selv, din motivation og dine fremtidsmuligheder.

OM LIVET PÅ IDRÆTSHØJSKOLERNE

Et ophold på idrætshøjskole er mange ting på én gang: udfordringer, puls, bevægelse, fællesskab, hygge og oplevelser for livet!

Højskolehverdagen
På et idrætshøjskoleophold spiser, sover og tilbringer du din fritid med mange andre idrætsglade unge. Sammen er I en del af en aktiv hverdag, som skaber et helt unikt og trygt fællesskab – det som alle taler om. Du sammensætter selv dit skema ud fra de idræts- og almene fag, som de enkelte højskoler tilbyder, og får dermed en hverdag med netop de aktiviteter, du har lyst til at dyrke og udforske.

Kom i dit livs form
På idrætshøjskolerne m.der du kompetente og dygtige undervisere, som motiverer og udfordrer dig fysisk og mentalt. Hvad enten du har mod på nye udfordrende idrætsgrene eller ambitioner om at forbedre dig i den idræt du længe har dyrket, kan du nå dine mål og komme i dit livs bedste form.

Bevæg dig
– ud i hele verden
Et ophold på idrætshøjskole er en oplevelse for livet fyldt med uforglemmelige eventyr – i hele verden. Vi har masser af rejser på programmet, hvor du får muligheder for at være sammen med dine øvrige højskolekammerater i nye rammer. Vi rejser ud til spændende destinationer med fokus på aktiviteter, adventure, fællesskab og fordybelse.

Få en gratis rundvisning!
Besøg en af idrætshøjskolerne for selv at mærke højskolestemningen og se vores fantastiske faciliteter. Idrætshøjskolerne har altid en dør åben, og er klar til at tage imod dig

Pris

Ca. 1.700 DKK om ugen

Om eleverne

Gennemsnitsalder: 21-22 år
Aldersspænd: 18-25 år
For ALLE
Eneste krav: fyldt 17,5 år

Bonus

Ingen eksamen
Ingen karakterer
Intet pensum